fbpx
snapsis_historien

"Som at drikke et silkelagen der gør dig fuld"

– Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm

Seniorkorrespondent på Den Korte Radioavis, Radio24syv

KB_new_year
snaps_fra_snapsis

Historien starter den 23. marts 2016. SNAPSIS er forbi Den Korte Radioavis med to flasker snaps og seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm kvitterede med sloganet “SOM AT DRIKKE ET SILKELAGEN DER GØR DIG FULD”, som har været SNAPSIS’ slogan lige siden.

Fredag den 14. december 2018 berigede Kirsten Birgit så endnu engang SNAPSIS med sin skarphed. Denne gang med en genial forretningsidé, en bitter maritimsnaps ved navn LINDHOLM SNAPS. Opskriften blev til i samarbejde med den erfarne seniorkorrespondent, og den 5. april 2019 blev den første produktion sejlet rundt om Lindholm ø, selvfølgelig sammen med Den Korte Radioavis; Kirsten Birgit, Rasmus Bruun og Nina. Snapsen er lavet på grape, citron, enebær og nelliker.

Smagsvarianter

Med smagsvarianterne fra SNAPSIS er det slut med at tvinge en varm og kedelig snaps i sig til familiefrokosterne. Snaps fra SNAPSIS er det bedste fra naturen, tilsat klar Brøndum snaps, masser af kærlighed og humor – resultatet taler for sig selv. 

Alle snapse er fremstillet med respekt for råvarerne (økologi er en prioritet) og med fokus på den gode smag uanset smagsvarianten. SNAPSIS kan nydes til de klassiske frokoster, men er også god til festlige lejligheder fx som tilbehør til mad eller i cocktails. Du finder opskrifter på SNAPSI-tails her (SNAPSItails er cocktails lavet på SNAPSIS).

bitter_lindholm_snaps

LINDHOLM SNAPS

Grape, citron, enebær og nellike

klimatossen_citronsnaps

#KLIMATOSSEN

Citron, honning og diverse citronurter

CO2-positiv

#KLIMATOSSEN er CO2 positiv

På vegne af SNAPSIS kompenserer RenSti, hvad der svarer til minimum to gange udledningen af produktionen af #KLIMATOSSEN snaps – herunder også transporten i forbindelse med importen samt råvarerne til snapsen. 

Kompensationen er sket gennem målbare CO2-reduktioner verificeret af Verified Carbon Standard og Climate Community and Biodiversity Alliance på Gold level. SNAPSIS’ bidrag er gået til plantning af ny skov i Kenya og beskyttelse af truet skov i Zimbabwe.

Ud over at fjerne og undgå CO2 i atmosfæren, fremmer projekterne også ligestilling, uddannelse og kampen mod HIV/AIDS i lokalområderne og beskytter en række truede dyrearter. Gennem disse projekter bidrager SNAPSIS til verdensmål nr. 13, samt 1, 3, 4, 5, 6, 8 og 15.

Du kan læse mere her.

Bestilling og salg

Salget er lukket og åbner igen til  
efteråret 2020

Der er åbent for salg max 30 dage om året via denne hjemmeside og Facebook. Der tages forbehold for udsolgte varer.

snapsitails_snapsis_cocktails

SNAPSI-tails

Det er ikke et must, at snaps drikkes rent. Du kan med fordel fortynde det med noget andet, når blot det du blander med, komplementerer snapsen.
SNAPSI-tails er et bud på, hvordan det kan gøres – cocktails lavet på SNAPSIS.

LIND 'N TONIC

4cl LINDHOLM SNAPS
En god tonic
Is

Hæld snaps i et glas med is og top med tonic. Pynt evt. med en halv skive citron eller grape.

OPFRISKER

4cl #KLIMATOSSEN
2 cl Contreau
2 cl sukkersirup
2 cl citronsaft (øko citron)
Is

Alle ingredienser shakes og hældes i et glas. Pynt med et lille stykke citronskal.
kontakt_snapsis

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte SNAPSIS hvis du har spørgsmål eller andet, udfyld blot formularen nedenfor. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Scroll til toppen